Skip to main content

For at undgå den skade, som cybersquatting og phishing kan påføre ejere af varemærker, er et nyt beskyttelsessystem netop blevet lanceret. AdultBlock giver dig mulighed for effektivt at blokere domæneregistreringer i domæne-endelserne (TLD) .ADULT, .PORN, .SEX og .XXX.

I 2011, da .XXX blev lanceret, tilbød dens domænemyndighed, ICM Registry, en specifik og unik mekanisme i form af en service, der giver indehavere af intellektuel ejendomsret uden for sexindustrien mulighed for at beskytte deres varemærker ved at blokere relaterede domænenavnsregistreringer.

I takt med, at jubilæumsdatoen for denne service nærmer sig, lancerer ICM Registry en ny udvidet funktion, der dækker sexindustriens samtlige fire domæne-endelser (TLD) og udbydes i to varianter: AdultBlock og AdultBlock+.

Her er det værd at nævne, at det ikke kræves, at du registrerer dit domænenavn under .ADULT, .PORN, .SEX og/eller .XXX for at beskytte et varemærke. Beskyttelsesproceduren indebærer blot, at du anmoder om, at sådanne registreringer bliver forbudt.

Dette giver dig mulighed for at beskytte dit brand mod uønskede registreringer på voksenrelaterede websites – og dertil uden at skulle betale de efterfølgende omkostninger i form af årlige fornyelsesgebyr for domænenavneregistreringer.

Hvem er denne service skræddersyet til?

– Til ejere af varemærker, der er registreret i Trademark Clearinghouse (TMCH)*.
– Til indehavere af intellektuel ejendomsret under .XXX Sunrise periode B. Vær opmærksom på, at dette i 2011 indebar varemærkeindehavere, der ikke var medlemmer af det sponsorerede .XXX-fællesskab. På daværende tidspunkt var de således i stand til at blokere et domænenavn, der ikke havde nogen forbindelse med pornoindustrien, og derved gøre det ubrugeligt.

Hvordan virker det?

AdultBlock tilbyder varemærkeejere mulighed for at blokere deres domænenavne i alle fire domæne-endelser (TLD) – .ADULT, .PORN, .SEX og .XXX – på én gang.

Denne tjeneste indbefatter også de såkaldte “præmie”-navne (med betydelig økonomisk eller symbolsk værdi), samt navne, der opererer i det offentlige rum.

AdultBlock+ tilbyder, ud over den ovennævnte beskyttelse, også den funktion at blokere alle variationer af et brand eller domænenavn. AdultBlock+ dækker IDN-tegn og homoglyfer (tegn, hvis lighed med andre tegn kan være forvirrende). AdultBlock+ tilbyder dertil mere end 20 sprog og skrifttegn, inklusive kinesisk (forenklet og traditionelt), fransk, tysk, italiensk, koreansk, portugisisk og russisk.

Hvad er de største fordele?

Beskyttelse: Tjenesten gør det muligt at beskytte ens brand mod ondsindede hensigter, der kan skade ens image og omdømme – såsom via cybersquatting, phishing osv.
Garanti: En beskyttelsesperiode på 1, 3, 5 eller 10 år.
Omkostninger: Færre udgifter sammenlignet med omkostningerne ved at skulle registrere et navn i alle fire domæne-endelser (TLD’er) for samme varighed – og dertil uden yderligere omkostninger uanset antallet af varianter. Derudover undgår dette system tvister og dyre procedurer.

Eksperterne anbefaler

Vi opfordrer varemærkeejere til at blokere de navne, der repræsenterer deres vigtigste varemærker. I tilfælde af tvivl om, hvilke varemærker, der skal beskyttes, kan det være afklarende at stille spørgsmålet: “Ved hvilke af mine varemærker vil tilstedeværelsen af voksenrelaterede websites med samme navn, være skadeligt for mig?”.

Godt at vide: For at markedsføre denne nye service tillader domænemyndigheden brandejere at drage fordel af AdultBlock+ til samme sats som basistilbudet for AdultBlock – forudsat, at der tegnes et abonnement på en periode på 10 år. AdultBlock+ bliver tilbudt til samme pris som AdultBlock indtil 31. december 2019.

For at drage fordel af de nye tjenester, som AdultBlock og AdultBlock+ tilbyder, og beskytte dine brands under domæne-endelserne (TLD) .ADULT, .PORN, .SEX og .XXX, anbefaler vi, at du kontakter EBRAND.

*The Trademark Clearinghouse (TMCH) har til formål at beskytte varemærker, der bliver registrerede i forbindelse med oprettelsen af nye generiske domæne-endelser (TLD). Tilstedeværelsen af et brand i denne database giver – ved hver ny domæne-endelse (TLD), der bliver åbnet – prioritetsadgang til Sunrise perioden. Du har dertil også mulighed for at hævde dine rettigheder i tilfælde af, at en tredjepart forsøger på at registrere et domænenavn svarende til dit varemærke.

EBRAND

Author EBRAND

More posts by EBRAND